søndag den 1. januar 2012

Nytår

Godt nytår! :)
Så fik jeg fejret indgangen til det nye år med mine ynglingspiger fra gymnasieklassen. En virkelig hyggelig aften og nat! Vi fik en masse lækker tapas, drak lækre drinks og skålede i (ret dårlig) champagne kl. 00 på kulørbar. En virkelig sjov aften!

Om præcis en uge sidder jeg i et fly på vej til Heathrow, hvorfra vi skal med vores fly til Nairobi.
Jeg er godt nok begyndt at blive lettere nervøs, og kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal bruge mine sidste dage inden jeg rejser! :) Men jeg glæder mig VIRKELIG MEGET!!

Samtidig er dette et på gensyn med bloggen her, for imens jeg er ude at rejse har jeg tænkt mig (vil forsøge på) at blogge på denne blog, nemlig min rejseblog!!

Her får I lige lidt billeder fra min tur til Botswana, Zambia og Namibia i Påsken 2010. Jeg glæder mig SÅ meget til at komme tilbage til Zambia.




SO LONG!

lørdag den 24. december 2011

Glædelig (vegetar)jul

Glædelig jul :)
Så er det blevet den 24. december - sikke tiden flyver af sted!
I går var jeg på den indiske ambassade for at få lavet visum til Indien (jeg kan jo ikke nå det mellem Afrika og Indien), bagefter var jeg med min far ude at købe mit julegave: en rygsæk til min tur, en flightbag til tasken samt en lagenpose :) Lidt spejder er man vel.


I går aftes var jeg til risengrød hos min fars kæreste (sammen med min far altså) og hendes to børn.

Selve juledagen startede jeg ud med en jule-step-time og herefter har jeg byttet gaver med mine to søde veninder og været i kirke!

Vi bliver ni i aften og der er købt to ænder + en flæskesteg ind!!! Min mor har heldigvis været så sød at lave mig en vegetar-nøddepostej:

Som jeg har fundet opskriften på, på Lunas blog 

Vi skal også have min mors gode hjemmelavede rødkål

Og en rødkålssalat med æbler, selleri, honning og ingefær

Derudover skal vi selvfølgelig også have Waldorf salat, kartofler osv :)

lørdag den 17. december 2011

Hvem skal jeg rejse med?


Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) overordnede fokus er indflydelse til verdens fattigste.

ActionAid er et internationalt netværk af organisationer, der arbejder for at bekæmpe fattigdom. MS' arbejde er altså en del af et større internationalt samarbejde med andre organisationer i mere end 50 lande.

Global Contact er MS' volontørprogram. De ønsker at fremme bevidstheden om, at vi alle er borgere i den samme verden. Global Contact sender ca 400 volontører ud om året.

Jeg skal rejse som Global Volontør Ung, som består af et grundkursus på 5 dage på Global Platform ved MS' hovedkvarter på Nørrebro, en måneds Global Platform i Kenya (for midt holds vedkommende), volontørarbejdet, hvor man bor hos en lokal værtsfamilie og laver frivilligt arbejde i 3-5 måneder (3,5 for mit vedkommende) og en hjemkomstweekend et par måneder efter man er kommet hjem.

(fra www.globalcontact.dk)

De bedste veninder i verden

I går havde jeg en jule-bytte-aftale med min veninde Louise og jeg synes selv at min gave var meget godt fundet på. Chocolate-mint te fra Kusmi tea (hun havde altså ønsket sig den og kan rigtig godt lide den!! :)) men min gave falmede lidt, da Louise havde inviteret alle mine bedste veninder til en hygge/farvel-aften. sødt! Jeg blev virkelig glad og overrasket.
Der var lækker mad, cupcakes og spil + karaoke hele aftenen! Virkelig en hyggelig aften!!
TAK MISSI! :)

Gud hvor kommer jeg dog til at savne jer alle sammen! Men det er jo SÅ heldigt at jeg (og jer andre for den sags skyld!!) kommer hjem igen, og at vi har resten af livet sammen!! :)


fredag den 16. december 2011

Hjemme igen

Så er jeg vel hjemme i fredelige Værløse igen efter en uge på Nørrebro. Jeg har som sagt været på grundkursus med Global Contact, en lille uge, hvor jeg mødte alle dem jeg skal rejse sammen med til Kenya (om 3 uger!!!!). Vi fik en masse undervisning i kulturforståelse, om Mellemfolkeligt Samvirke og Global Contact og konkrete redskaber, som kan hjælpe os som volontører. Mere om det senere ;)

Se linket for lidt mere info om min rejse:
http://www.globalcontact.dk/global-volontor-ung

Det har været en virkelig sjov og hård uge. Alle er super søde og jeg glæder mig mere end man kan forstå til at skulle af sted!! Men gud hvor er der også mange ting man kan bekymre sig om...


Jeg havde sneget løbetøjet og løbeskoene med i tasken, og fik da to morgener sammen med to andre løbefriske tøser bevæget mig rundt om et par af søerne inde ved Nørrebro. NØJ hvor følte jeg mig hip! :D

Efter en lille løbetur, lur og bad er jeg nu på vej over til min søde veninde for at hygge :)

søndag den 11. december 2011

Lübeck

Dagen i går blev brugt i Lübeck sammen med min familie. Det var en rigtig hyggelig, men også lang dag :)
Jeg har været i Lübeck mange gange med min morfar for at se deres hyggelige julemarked. Jeg elsker de mange små boder hvor man få brændte mandler med ALLE smage (min mor købte både lakrids og chili, som virkelig var stærke!!)og glühwein i store mængder (jeg valgte dog kinder-punchen)
Det sneede virkelig flot i Lübeck, flotte store (men våde) fnug!



Dagen i dag er gået med træning, julegaveshopping, (mere) konfektlavning og jule-te-hygge :)
I morgen starter min grundkursus til min Afrikatur. Jeg vil derfor befinde mig på Nørrebro den næste uge. Er ret spændt :)


onsdag den 7. december 2011

Juleshopping

Jeg var så heldig at have fri i går (da jeg jo arbejde i lørdags) og jeg fik dagen til at gå med julegave-shopping.
Jeg startede dagen i Lyngby (på deres nyåbnede Baresso :D ) og tog senere ind til byen for at møde min mor.
Både Bahne, Magasin og diverse andre butikker må anse mig for en ret god kunde nu (det synes jeg i hvert fald at de burde), for gud hvor var jeg flittig med de gaver! Min dankort har det ikke vildt godt - men rart at få næsten alle gave-indkøbene ordnet.

Min mor og jeg tog også ind i de fine russiske juletivoli igen. Vidste I godt at der er rensdyr derinde? LEVENDE rensdyr? :D 

Vi spiste på Wagamama - jeg kan virkelig godt lide deres mad!
Vi fik begge Yasai Chili men med

lynstegt squash, grøn og rød peberfrugt, shiitakesvampe, champignon, sukkerærter og stegt tofu i sauce af frisk chili, ingefær, hvidløg, løg, citrongræs og sød rød peber,serveret med fuldkornsnudler. Nøj hvor var det lækkert!
Til at drikke fik vi en apple, mint and ginger juice hver! :D

Vi fik faktisk også en skål soyabønner til forret ;)

Klart en middag der kan anbefales! (og altid en god anledning til at øve sig på at spise med pinde :D )